Piger er søde og drenge er vilde- hvad det betyder når vi minder børn om deres køn

Af Christiane Vejlø

Idag poppede der endnu et eksempel op som viser, at selvom vi skriver 2014, så bliver vores børn ofte behandlet som levede de i 50erne. Væk er 70ernes udligning af kønnene. Væk er endda 80ernes skulderpuder, hvor kvinder skulle lege mænd for at gøre karriere. Nu ser vi kønsopdeling i børnehaverne og tøj til den “kønne pige”  og “kloge dreng”. (se masser af eksempler på dette i mit indlæg Tager legetøj det frie karrierevalg fra børn?.

Det der med børnehaver som arrangerer “vilde lege” til drengene og “dullelege” og “tur med barnevogn” til pigerne dukker jævnligt op på de sociale medier. Denne gang var det en ugeplan for en børnehave. (via FB-siden Kvinde kend din krop som indestår for ægtheden af dokumentet).

Jeg forstår simpelthen ikke man byder børnene så stereotyp en hverdag? Jeg tænker tit på at pædagoger og lærer bestrider nogle af samfundets allervigtigste poster. De er nemlig med til at skabe fundamentet for fremtidens samfund. Hvordan børn bliver behandlet og hvordan de ser verden fortolket er afgørende for deres fremtidige valg.

Men skal piger ikke have lov at være piger og drenge have lov at være nogle “rigtige” drenge? er argumenter man støder på, når man kaster sig ind i debatten. Men hvem er det så lige der definerer, hvad det er at være en “rigtig dreng” eller en “typisk pige”? Personligt legede jeg helst med bue og pil og drenge, da jeg var lille. Min datter på 6 år kan godt lide My little pony, men hendes yndlingslegetøj er et mikroskop og et videnskabssæt jeg købte i New York, (hvor ekspedienten i øvrigt gik ud fra det var til en dreng, fordi jeg spurgte efter “science kit”. Da jeg sagde det var en pige sagde hun straks “oh a girly girl- then she should have something else with lots of happy colors”).

Så hvad mon der sker, når samfundet fortæller små piger og drenge, hvordan de skal og bør være, og hvad der er “rigtigst” for dem at lege med? Ja så lærer de små fremtidige studerende, karrieremennesker, vælgere og politikere jo også hvilken retning de bør gå i. Jeg tror f.eks. på at vi kan få flere piger til at vælge videnskabs- og techfag, hvis vi fra de er små kommunikerer at selvfølgelig er det også områder, de kan lege med.

@Matthiaspoulsen på Twitter delte den her video i forbindelse med reaktionerne på ugeplanen. En meget god illustration af hvordan vi måske ikke tænker over hvordan vi faktisk hele tiden sender små signaler til drenge og piger om hvad der passer deres køn bedst. Min egen datter skulle til introdag på sin nye skole. Fordi der var for mange børn til én dag delte de børnene ind i køn, så min datters første indtryk af hendes nye skole var en hel sal kun med piger. Jeg er sikker på at skolen bare tænkte, at det var den nemmeste løsning. Men jeg skulle forklare min datter hvorfor drenge og piger ikke måtte være sammen. Hvorfor ikke lige være lidt mere bevidst og f.eks. inddele efter fødselsdage? Er det ikke på tide vi begynder at tale til de små mennesker og ikke til deres køn?