Ny app for pårørende til demente- sådan hjælper du

2 Min læsning
Det kan være rigtig hårdt at være pårørende til en dement. Man vil gerne hjælpe med alt det, som bliver svært for den ramte, og man kæmper konstant med dårlig samvittighed over ikke at kunne være tilstede 100% af tiden. Følelser som disse fik danske Dan Mogensen, hvis far fik konstateret demens, til at udvikle en ny app. 
 
“Jeg måtte selv finde ud af hvor jeg skulle finde information om demens, da min far fik diagnosen for fem år siden, Mit selvstudium affødte heldigvis også, at jeg fandt på MemoClock, som jo er et værktøj til folk som mig selv: Jeg vil gerne kunne yde omsorg over for min far, når jeg ikke havde mulighed for at være fysisk tilstede hos ham”, fortæller Dan Mogensen. 
 
MemoClock er en app i to dele. Den ene del er installeret på en tablet hos den demente. Den anden del på en telefon hos den pårørende. Den pårørende har så mulighed for at sende påmindelser til tablet’en, der også fungerer som et ur. Den demente kan altså gennem dagen forholde sig til MemoClock app’en for at vide, hvilken tid på døgnet det er, og hvilke ting han eller hun skal huske. Det kunne være besøg eller medicin. 
 
Demens er en sygdom, der ville ramme mange af os og vores pårørende. Især kvinderne. For en 65-årig kvinde er risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom i den resterende levetid 1 til 6, mens den kun er 1 til 11 for en jævnaldrende mand.”
 
Og det er også kvinderne, som tager den største del af slæbet som pårørende. Ifølge Nationalt Videnscenter for demens er omkring 60-70 % af ikke-professionelle omsorgsgivere er kvinder. Kvinder er især overrepræsenteret i gruppen af omsorgsgivere, der lever sammen med en dement ægtefælle og i princippet står til rådighed døgnet rundt. Det hænger meget godt sammen, når Dan Mogensen fortæller, at 90% af dem, som viser interesse for MemoClock online, er kvinder.
 
Er du pårørende til en dement? Har du nogle oplevelser eller tips, du kan dele til ligesindende? Så skriv endelig i kommentarfeltet. 
 
 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × 4 =

No Comments Yet.