SELFTRACKING HITTER- JAWBONE UP NU I DANMARK

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Så er det her. Armbåndet mange elektronista’er har ventet på. Og nej det er hverken Shamballa eller Nialaya eller andet smart pseudobuddhistisk krimskrams, men derimod det digitale selftracking armbånd Up fra Jawbone.

Jawbone-Up-Danmark

Selftracking hitter i Danmark, og hvis du ikke allerede kender til trenden, lad mig så have lov at anbefale Elektronista podcast #38 med Anders Høgh Nissen (forfatter til bogen Det man måler er man selv), Jon Lund og undertegnede. Vi taler ene og alene om det kvantificerbare menneske.

Jawbone Up er et armbånd som i samarbejde med en app hjælper dig med at måle din søvn, dine måltider, dit humør og hvor meget du bevæger dig. Du kan med andre ord blive meget mere bevidst om din livsstil og hvad du kan gøre for at forbedre den. Eller som vi ynder at sige det- Du kan bodyhacke dig selv til et bedre liv.

Up spiller også sammen med andre apps, så hvis du f.eks. har en Withings wifi vægt eller bruger app’en RunKeeper, så får du endnu mere ud af din nye tracker accessorie.

Jeg har selv gjort flittigt brug af Jawbone Up. Især skridtmåleren har jeg været ret glad for. Jeg satte mig et mål på 10.000 skridt om dagen, og det betød at jeg i højere grad tog trappen eller gik en omvej for at få hevet de sidste par tusinde hjem.

UP armbåndet fås i tre størrelser (lille, medium og stor) og i otte farver (Onyx, Mint Green, Light Grey, Blue, Navy Blue, Red, Orange og Hunter Green).

UP-app’en til iOS (iPhone, iPod Touch og iPad) og Android kan downloades gratis fra App Store eller Google Play. (UP-app’en fungerer kun med UP armbåndet.)

Jawbone armbåndet koster 1199 kr. og her kan du se en liste over hvor du kan købe det.

Hvad synes du om selftracking trenden? Er det noget for dig eller vil du hellere fortsætte i uskyldig uvidenhed?

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

10 − six =

8 Comments
  • Julie
    maj 16, 2013

    Jeg synes ikke, jeg kan se, hvem der forhandler det i DK? Ved du det?
    Vh Julie

  • Ulla Konnerup
    maj 16, 2013

    Jeg er interesseret i fitbit flex, nogen der ved, hvornår det kommer til DK
    Hilsen Ulla

    • Samantha
      maj 27, 2013

      Du kan købe Fitbit flex på coolstuff.dk der er de lige kommet :)

  • Trine
    maj 17, 2013

    Jeg har købt mit Jawbone Up i Apple Store – and I love it :-)

  • Nulle
    maj 18, 2013

    Jeg elsker tanken, men du kommer ikke rigtigt ind på andet end skridttæller og det kan man jo bare gøre fra iPhone . Hvad med alt det den eller er det bare penge ud af vinduet?

    • christiane
      maj 19, 2013

      Jeg synes det er en rigtig interessant øvelse at bruge en selvtracker. Man kan blive bevidst om en masse vaner og så faktisk komme lidt tættere på at ændre dem. Jeg kan også rigtig godt lide at holde øje med min søvn. Det gør faktisk at jeg går tidligere i seng og tænker over hvad der påvirker min søvnkvalitet. Så nej synes ikke det er penge ud af vinduet :-)

  • kasper
    juli 23, 2013

    Jeg har et nyt jawbone Up, armbånd til salg:

    http://www.dba.dk/traeningsudstyr-jawbone-up/id-1002261993/

  • Annelise Hansen
    december 1, 2013

    Jeg har købt et jawbone armbånd, men savner meget en dansk brugsanvisning,så jeg kan få det fulde udbytte af det,