FØRSTE DANSKE RESTAURANT MED VINKORT PÅ IPAD

3 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Er det klassiske læderindbundne vinkort på vej ud? Noget tyder på det. Elektronista har bestilt vin fra en iPad.

Ild i pejsen og cool country club stil. I slapper af i elegante designermøbler mens velklædte tjenere serverer friske cocktails eller hjemmebryggede kvalitetsøl fra baren.

Når sulten melder sig rykker I selskabet til 1 sal, hvor I kan forvente delikatesser som grillet hummer, velhængte steaks og søde petitdesserter. Vinkortet får I selvfølgelig som en lækker app på en iPad.

Befinder du dig i London, New York eller måske Paris? Nej for selvom The Lodge er en international restaurant, så ligger den såmænd i Vejle. Men det stopper bestemt ikke stedet for at tænke stort og være et skridt foran. Heldigvis!

Som gæst bliver du præsenteret for iPad’en i et elegant sort etui som ikke er langt fra et klassisk vinkortomslag. Du klikker på The Lodge app’en som ligger alene på et rødt baggrundsbillede. Herefter kan du vælge mellem rød, hvid, mousserende og dessertvine. For hver vin ser du et billede af flasken med etiketten. Du får en nærmere beskrivelse af vinen, druesorter, distrikter og selvfølgelig pris. App’en giver den visuelle oplevelse og det hurtige overblik, som man ellers kan savne på et klassisk tekst- og papirbaseret vinkort.

Vi har snakket med David Schmidt som er bestyrer på The Lodge. “Vi har set de digitale vinkort i udlandet og syntes ligeså godt vi kunne gå forrest i Danmark” fortæller Schmidt. Det digitale vinkort er lavet i samarbejde med bureauet Sennov.com som oprindeligt fik idéen. App’en var i første omgang tænkt som et forsøg, men The Lodge planlægger at forsætte med iPad’en i huset.

“Det er en rigtig god gevinst både for gæsterne og for restauranten. For os med faglært personale er den et godt supplement til tjenerens anbefaling. Så kan gæsten kikke lidt mere i dybden, få endnu mere information om vinen og evt. finde alternativer.”

Ifølge David Schmidt har næsten alle restaurantgæster efterhånden en basisviden om vin og f.eks. favorit lande, druer og distrikter. Det betyder også, at deres spørgsmål bliver mere krævende. Men han fastholder, at app’en ikke er en erstatning for tjeneren.

“Det er et tiltag, som øger informationsniveauet hos dem som ønsker en dybere vinoplevelse. Hvis gæsten mellem forret og hovedret får lyst til at læse mere om den vin, hun lige har drukket, så kan hun komme mere i dybden på iPad’en og endda emaile sig selv et billede af flasken og en beskrivelse af vinen”.

Vinkort på iPad har eksisteret i USA og England noget tid, og det viser sig, at vinsalget og kvaliteten af de valgte vinen stiger på de restauranter, som bruger det digitale vinkort. Gæsterne bliver simpelthen mere modige, når de vælger vin. Det gælder f.eks. Gordon Ramseys restaurant på Claridges i London.

The Lodge lover, at vinkort app’en er i konstant udvikling. Inden for den nærmeste fremtid vil gæsterne ikke kun kunne navigere i det klassiske set up med rødvine, hvidvine, mousserende og dessertvine. Men i alternative kategorier som f.eks. druesorter, lande, distrikter eller smagskarakteristik.

Hvis du vil opleve vinkortet i iPad app versionen kan du besøge The Lodge som sammen med den moderne, danske restaurant Remouladen er en del af  The Dining Project i Vejle. Begge restauranter ligger i Bryggerigården, Dæmningen 42-44 i Vejle.

Du kan læse mere om digitale restaurant tjenester hos Acubo.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 − four =

3 Comments
  • Cecilie
    juni 21, 2011

    Hvor sejt!

  • Claus Sennov
    juni 24, 2011

    Hej Christiane – tak for en super god artikel! Vi er igang med at prøve at få konceptet bredt ud til flere restauranter i Danmark og desuden udvikle ideen til at indeholde flere digitale produkter som hænger sammen :-) mere info kan fåes på http://www.acubo.dk Mvh Claus

  • Oskar
    maj 23, 2019

    Tak for en super fin artkel ! :=