Googles Nest-produkter kommer til Danmark

2 Min læsning

Hvis man følger lidt med i lækre IOT-produkter fra Silicon Valley, så kan man ikke have overset Nest-serien. En række af produkter inden for den ellers relativt usexede genre af alarmer og termostater. Nu får vi danskere også mulighed for at købe de smarte homeprodukter, som er designet af en tidligere Apple-designer, der blandt andet var med til at lave iPod’en. I Danmark arbejder Nest sammen med Dong.

Den talende røgalarm

Nest-produkterne adskiller sig ved at være både intelligente OG i et lækkert design. Det vil f.eks. sige, at røg og kuliltealarmen Nest Protect taler til dig. Den registrerer hurtigt udviklende brande, ulmende brande og kulilte og fortæller dig med høj stemme, hvor faren er. Nest Protect er også klog nok til ikke at forveksle brændt bacon med ildebrand. Hvis du ikke er hjemme, sender den en advarsel til din mobiltelefon. Nest Protect koster DKK 1.099 

 

Ubudne eller indbudte gæster?

 

Så er der Nest Cam IQ – et intelligent sikkerhedskamera, der kan skelne mellem genstande, kæledyr og personer. Er der mennesker i dit hjem, zoomer kameraet ind og følger og optager automatisk deres bevægelser. Hvis der er nogen, som ikke burde være i huset, får du en besked på telefonen. Og så kan du tale direkte gennem kameraet til folk i huset. F.eks. en håndværker. Nest Cam IQ koster DKK  2.899

 Overblik over hjemmet

 

Nest Cam Indoor giver dig mulighed for at se hjemmet og sender advarsler til din mobiltelefon, hvis der er bevægelse eller lyd. Kameraet virker også i nattemørket. Nest Cam Indoor koster DKK 1.649 

Hold øje med huset og grunden

 

Nest Cam Outdoor kan tåle al slags vejr og sluttes til et strømstik, så du kan holde øje med dit hjem døgnet rundt i både sol og regn. Du får en advarsel, når der er aktivitet, og du kan tale via din telefon for at få f.eks. havemandens opmærksomhed. DKK 1.899 DKK

Og så er der abonnementet… (det med småt) 

Du skal abonnere på Nest Aware for at få advarsler fra Nest Cam Indoor og Nest Cam Outdoor, når der registreres en person. Nest Aware giver også Nest Cam IQ mulighed for at sende underretninger om kendte ansigter, så du ved, om det er et familiemedlem eller en fremmed, der er på besøg. Abonnementet koster fra DKK 80 om måneden, så det er lige en udgift, der skal med i betragtning.

Produkterne kan købes i Elgiganten, og du kan læse mere her.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 − eleven =

No Comments Yet.