Menneske eller maskine? Klar til en verden, hvor du ikke kan kende forskel?
Vi følger influencers på sociale medier og holder øje med de nyeste politikerudsagn i vores daglige digitale strøm. Men hvad hvis de mennesker du lytter til, slet ikke er mennesker? Hvad nu hvis de er computeranimerede avatars eller computermanipulerede billeder af kendte mennesker?
Vi skal meget hurtigt indstille os på en verden, hvor det vi ser ikke nødvendigvis er det vi tror vi ser. Teknologiske værktøjer har gjort det muligt at manipulere eksisterende billeder og endda video. Et vildt eksempel er denne video med Obama, som for alvor gør det tydeligt, at vi end ikke kan regne med, hvad vi ser og hører fra verdens topledere. 
Et kendetegn ved sociale medier er at almindelige mennesker kan producere content, og er de gode nok bygge en followerskare op og nå det der kaldes “influencer” status. Altså en person som har så stor rækkevidde, og så stærk en profil, at han eller hendes followers bruger deres content som inspiration. Måske til at finde nyt tøj, hotte caféer, madopskrifter, rejsemål, make up, gadgets eller babyudstyr.
Det siger sig selv, at det ikke tog længe inden reklamebranchen så muligheden i at plante produkter hos de såkaldte influencers. I håb om at deres omtale så vil føre til mere opmærksomhed og dermed mere salg. Virksomheder som gerne vil plante budskaber og produkter hos influencers er dog afhængige af at den pågældende person “spiller med” og omtaler produktet positivt, og i de helt rigtige sammenhænge. Efterhånden kan omtale af et produkt fra en kendt instagrammer løbe op i mange tusinde kroner, som f.eks. hos blogger og Instagrammer Macha Vang.
Og lad os være ærlige. Mennesker er ikke altid helt til at stole på. Nogle gange sover de over sig, andre gange har de dårlige hårdage eller er i dårligt humør. Nogle gange tager de bedre billeder end andre. Nogle gange har de tømmermænd eller har taget nogle kilo på, så de ikke passer kjolen. Hvad gør man så for at få maksimum eksponering? Ja man kan jo f.eks. hyre en computeranimeret influencer.
En computeranimeret influencer kan arbejde døgnet rundt, hun brokker sig aldrig, hun siger præcist det, skaberen ønsker, hun skal sige, hun ser godt ud på alle billeder og har ikke noget imod at posere i bikini, balkjoler eller tanktops. Som Lil Miquela. En 19 årig argetinsk model, popstart og influencer med næsten en million followers! Lil Miquela samarbejder medPrada og Chanel og hænger ud med andre musikere og modeller.
Men selvom man skulle tro det er Lil Miquela ikke et menneske men 100% computeranimeret. Og ingen ved hvem der har skabt hende. Hun bruger sin udbredelse til at arbejde for Black Lives Matters og transseksuelles rettigheder og skulle eftersigende have skrevet breve til kongressen for at gøre sin indflydelse gældende. 
Men hvor langt er der fra Miquela, til meget af det vi i forvejen ser på Instagram? De fleste kendte instagrammers bruger allerede forskønnende filtre, og der kan være langt mellem deres perfekte hud, fyldige læber og smukke øjne til det man møder, hvis man ringer på fra Folkekirkens nødhjælp på en søndag . Miquela er den ekstreme version af det vi alle på en eller anden måde har gang i på sociale medier. Vi laver en “editors cut” på vores eget liv. Vi bestemmer, hvad vi fremhæver, vi udvælger de bedste billeder og vi forstærker virkeligheden -nogle gange til det helt fordrejede- med fancy filtre. Intet vi deler online er en præcis gengivelse af virkeligheden. Uvirkeligheden og perfektionen glider ind i alle feeds.
@shudu.gram er blevet kaldt en af de smukkeste modeller på Instagram. Skønheden får direkte beskeder fra fotografer, der ønsker at hyre hende og hendes followers roser hendes helt særlige look. Hun har skabt en kæmpe hype omkring Rihannas makeupbrand, da hun bar deres ikoniske orange læbestift på et billede.
Men heller ikke Shudu er et rigtig menneske. Men istedet et grafisk produkt af fotografen Cameron James-Wilson. Men hvad betyder det for kød og blod modeller, at de så nemt kan erstattes af avatars? James-Wilson mener ikke computeranimerede modeller som Shudu bliver reel konkurrence for de rigtige modeller. Billederne tager for lang tid at lave, mener han. Men vi har altså at gøre med nye modeller som kan arbejde døgnet rundt, som aldrig er trætte, aldrig har en bums og som aldrig bliver gamle. Og med den hastighed teknologien udvikler sig i, så er det naivt at tro at avatarmodeller ikke kommer til at erstattet nogle jobs. Modelbranchen havner på den måde i samme situation som så mange andre brancher. Teknologien erstatter jobs, som mennesker før har udført. Hurtigere, mere effektivt og billigere. Kommer vi til at se de analoge modeller stille op til kamp for deres rettigheder mod robotterne?
Ingen tvivl om at vi kun har set begyndelsen. Vi går ind i en fremtid, hvor vi kommer til at se på billeder og video uden at ane om der er tale om et menneske eller en komplet fiktiv person. Eller om det menneske vi umiddelbart genkender har fået lagt ord i munden og handlinger i kroppen. Når en kendt skuespiller pludselig er med i en pornofilm er det formodentlig fænomenet “deep fake”, hvor pornomodellens ansigt byttes ud med et andet. Det har vi allerede set en del eksempler på.
For at undgå at vi som internetbrugere er med til at sprede “fake news” kræver det endnu mere kildekritik, når vi bevæger os på nettet. Og endnu mere opmærksomhed før vi blindt gengiver et billede eller et udsagn. Det er også nødvendigt at få nogle alvorlige snakke om hvad man kan og hvad man må og hvad man virkelig burde lade være med.
Og når vi så har kørt nogle år med perfekte computeranimerede billeder, mon ikke så modreaktionen bliver en øget efterspørgsel på rigtige mennesker, hvor man virkelig kan se de er mennesker? Med rynker, appelsinhud og bumser. Rigtig dyre, analoge, besværlige mennesker bliver det nye eksklusive at læne sit produkt op ad. Og ja så er der nogen der programmerer digitale modeller som ligner uperfekte mennesker, vil nogen så indvende. Og ja det er der nok.
