Dine gardiner bliver smartere

2 Min læsning

Gardiner kan mere end bare skabe hyggelig stemning, og forskerne arbejder lige nu på at forvandle dine næste gardiner til effektive solceller.

Vi danskere holder meget af gardiner. De er med til at skabe stil og hygge i hjemmet, og så holder de solens skarpe stråler ude. Men i fremtiden vil de ligefrem kunne omdanne solens lys til elektricitet, som vi kan bruge i hjemmet. Vi har spurgt Nyegardiner.dk, som lever af at sælge gardiner til alle typer boliger i Danmark. Her bekræfter de, at vi også herhjemme i fremtiden kan regne med gardiner, der bliver mere højteknologiske, end vi er vant til i dag. Vores nye gardiner vil få langt flere funktioner end bare at holde skarpt sollys ude eller at sikre privatlivet i hjemmet mod nysgerrige blikke udefra. En gruppe forskere på det høj ansete tekniske universitet, MIT, har for eksempel fundet på at lave solcellegardiner ud af såkaldt fotovoltaiske materialer. Det er materialer, der kan omdanne lys til energi, som vi kender det fra de klassiske solceller. Men i stedet for store plader på taget er det altså gardinerne, der sørger for at omdanne solens stråler til elektricitet. Når det lykkedes forskerne at udvikle en kommerciel version af solcellegardinerne, kan man altså nøjes med at hænge gardiner op for at få gratis strøm til for eksempel at oplade mobilen eller alle sine andre elektroniske gadgets.

Stille gardiner

En anden form for gardiner, der også er praktiske i storbyen, er de såkaldt akustiske gardiner. Disse gardiner findes allerede, og ud over at skærme mod nysgerrige blikke kan akustiske gardiner også sørge for fred og ro. De er lavet af et særligt støjdæmpende materiale, som simpelthen sikrer, at byens larm og støj ikke når indenfor. Sådanne gardiner vil måske gøre det lettere at falde i søvn, hvis man for eksempel har et soveværelse, der ligger lige ud til en trafikeret vej. Nogle akustiske gardiner er endda designet, så de lukker lyden ude, men slipper lyset ind. Det kan være utrolig praktisk, hvis man gerne vil have mere ro uden at miste lyset i hjemmet. Forskerne arbejder hele tiden på at udvikle materialerne, så der er ingen tvivl om, at dine gardiner i fremtiden kan få endnu flere fantastiske og overraskende egenskaber.

 

Gardin_Lydisoleret

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 2 =

No Comments Yet.