Home » Gadgets, SmartTV

DAG 2 CES- 3 PICKS FRA SAMSUNG, LG OG SONY

Af Christiane Vejlø

Det er dag 2 i Las Vegas. Luften er kølig, himlen er blå og der er gadgets at stirre på. 

Dagen starter med et pressemøde arrangeret af BFE (Brancheforeningen for Forbrugerelektronik). Vi hører om trends i den danske elektronikbranche. At der sælges tv som er større, billigere og med flere features. Og at streamingtjenester via andre platforme er i vældig vækst og at der sælges færre store tvpakker.

Direktør Laila Kelp Rasmussen fra BFE

Vi hopper på monorailen og kører til Las Vegas Convention Center, hvor den står på guided standtur hos LG, Sony og Samsung. De store brands har store, nej lad mig rette det- gigantiske stande fulde af fladskærme der blinker og højtalere som sprøjter musik ud.

Flere fremviser ultra HD tv- det såkaldte 4K. Et billede som er 4 gange så klart som det billede vi kender fra HD tv i forvejen. 3D effekterne er imponerende, selvom jeg stadig ikke ved hvem der er som bruger 3D på deres smarttv. Jeg gør ihvertfald ikke.

LG overrasker med et kurvet 3D OLED fjernsyn. Noget med at det giver en bedre oplevelse, men det virker faktisk mest som om at LG gerne vil vise at de kan bukke en skærm og de muligheder det kunne give i fremtiden. Jeg noterer mig at OLED skærmene er vanvittigt tynde!

Sony præsenterer den nye vandtætte Android 5″ smartphone Sony Xperia Z. Med et 13 megapixel kamera med masser af lækre detaljer til fotoentusiasten, og NFC teknologi så den kan “snakke” sammen og dele indhold med fjernsynet. En funktion som vi ser overalt iøvrigt løst på lidt forskellige måder.

Hos Samsung har jeg især lagt mærke til den meget lækre lille lette Ultra-model i 7-serien. En super elegant sag i aluminiumskal. Skærmen kan klare full HD, og lyden er bedre end normalt i en laptop. Og så er skærmen en touchskærm, hvilket er optimalt når styresystemet hedder Windows 8. Batteritiden på op til 8 tider lyder helt vidunderligt!

 

Smid en kommentar:

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>