STEREOTYPE KVINDEROLLER OG EN OK TELEFON- SAMSUNG GALAXY S4 LAUNCH

4 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Med sin seneste hypede launch event for Samsung Galaxy S4 var det koreanske brand ca. lige så cool som forældre, der prøver at danse Gangnam Style. Og telefonen? Ja der er smarte gimmick agtige features men revolutionerer den nu også som den burde?

Samsung-Galaxy-S4-black

Så kom den endelig. Den længe ventede Samsung Galaxy S4. Efterfølgeren til hvad der er blevet kaldt “verdens bedste telefon” nemlig Samsung Galaxy S3. Der har ikke været tvivl om at Samsung med Galaxy S 4 gerne ville stille med en media hype, der svarer til den stigende popularitet det koreanske mærke oplever på salget. Samsung ville ikke nøjes med at være den største telefonfabrikant i verden. De ville højere op på rangstigen og ind i det game som Apple har startet og stadig gør bedst. Nemlig mystiske signaler, spec hemmeligheder, opbygning og så en kæmpe, eftertragtet event hvor nyheden afsløres og alverdens tech journalister (måske mest brand medarbejdere) klapper og hujer over det nye produktvidunder. Samsung ville med andre ord også gerne være cool.

img_kv_01_phone

Forgængeren Samsung Galaxy S3 var en kæmpe succes, og der var store forventninger til S4 modellen. Der har været snak om at her kom måske endelig telefonen som ville kunne udkonkurrere iPhone’n. (men på den anden side, er der ikke det hver gang der lanceres en ny high end smartphone?) og måske var Samsung på vej til at blive få noget af den i teknologimiljøet så svært opnåelige coolfaktor.

Desværre valgte Samsung at bruge hvad der må have været millioner og atter millioner på hvad der viste sig at blive en uncool launch event for en telefon som om ikke skuffede så ihvertfald ikke imponerede voldsomt. CNETS Molly Wood beretter om en scene propfuld af trættende, stereotype, kvinderoller som de hvinende brudepiger, kvinder der snakkede neglelak, om at spise for meget cheesecake, og om at gifte sig med læger. Hvidvinsglas og lyserøde telefoncovers.

kvinder-samsung

Forsøget på at gøre teknologi vedkommen og måske ligefrem sjov druknede tilsynelandende i dårlig revy og en pinlig utidsvarende måde at repræsentere kvinder på. Det er synd for med så meget cirkus forsvinder fokus fra den telefon, som jo ellers burde have hovedrollen.

Samsung Debuts Its New Flagship Smartphone, The Galaxy S IV

Men hvad kan så den nye Samsung Galaxy S4? Ikke så meget mere end den tidligere viser det sig. Det som får mest støj er at telefonen kan styres med øjnene. Hvis du kikker væk fra en film pauser skærmen. Hvis du kommer til bunden af en artikel scroller telefonen selv op. Blæret og sci fi agtig feature som jeg selvfølgelig glæder mig vildt til at prøve.

Der er også en feature hvor kameraet kan filme både dig selv, og det du ser på én gang. Men lige som Siri taleassistenten på iPhone er smart, så er det stadig blot en feature på en telefon hvis primære opgaver kommer til at ligge så mange andre steder. Og ser man bort fra øjenfunktionen, så er der vist ikke så meget nyt under Galaxen. Bevares- der er skruet op for det hele. Tyndere, lettere, hurtigere,  bedre og større (5″) skærm og kamera (13 megapixel) og mere HD. Men Samsung Galaxy S4 lægger tilsynelandende ikke nok afstand til Samsung Galaxy S3. Det var en virkelig, virkelig god telefon. Det er stadig er virkelig god telefon som også har flyttet sig naturligt som sådan en nu skal i følge Moores lov. Men ikke det vilde nye. Og en mindre stigning i Apple aktierne tyder også på at markedet ikke føler Samsung Galaxy S4 kommer til at gøre noget seriøst ved iPhone’s position. Taberne bliver nok i højere grad HTC, LG og Nokia. For Samsung ligger selvfølgelig stadig i toppen.

Er giganterne ved at miste deres opfindsomhed eller er problemet i virkeligheden at highend smartphones lige nu faktisk bare grundlæggende er rigtig gode og svære at revolutionere?

Hvad bliver det næste store skridt? Der går rygter om Apple uret. Google ruller ud med Google Glass som i princippet er en smartphone i et par briller. Kommer vi til at se smartphonen flytte fra hånden til andre kropsdele?

Og så kunne jeg godt tænke mig at høre hvad du synes om Samsungs coolfaktor. Er den der eller kæmper de stadig?

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 − twelve =

2 Comments
  • Jan Jepsen
    marts 17, 2013

    Tjae. Jeg er ret glad for min s3. Bruger rigtig meget camera funktion. Også arbejdsmæssigt. Kanon video kvalitet med slowmotion funktion bla. Super super. Den nye er vel bare et nøk bedre på alle kanter? Glæder mig. Rigtigt meget. :-)

  • Jan Jepsen
    marts 18, 2013

    Glemte helt det centrale :-) Nej der er ikke nogen cool factor over hverken s3 eller 4. Jeg forstår ikke altid hvorfor folk hyper sådan. Men jeg ser ofte folk lyse op i et smil når de siger :Sådan en har jeg også :-) Kolde fakta: ja s3 crasher da af og til. Jeg har også tendenser til at presse mit elektronik til det yderste i bogstavelig forstand, men jeg er også blevet vænnet til høj performance. Kan ikke forestille mig at gå nedad igen. Det er blevet en selvfølge :-)