Katten er en robot til ældre mennesker
Legetøjs giganten Hasbro satser ikke længere kun på små børn. Nu er også ældre medborgere en målgruppe. De skal købe noget til sig selv, der kan spinde og miauwe.
Ikke kun børn, som skal lege med robotter. Også vores ældre medborgere skal have deres egen robot i skikkelse af et kæledyr, som de kan pusle om.
Det er i hvert fald filosofien hos legetøjs giganten Hasbro, der ellers mest tjener sine mange penge på at sælge legetøj til små piger og drenge.
Hvorvidt der er et marked for robot legetøj hos ældre og ensomme, må Hasbros nye ”Joy For All” serie vise her til jul.
Hasbros idé er computer styrede katte, som ikke skider eller skal fodres med andet end fire C-størrelse batterier engang imellem.
Til gengæld skal robot misserne være programmeret, så de kan reagere, som et normalt kæledyr ville gøre. På kærtegn, lokke kald osv.
Klør man robotten på hovedet, vil den automatisk rykke hen mod hånden for at få mere. Og giver man den en omgang på ryggen, kan det meget vel ske, at katten vender sig om for at blive kløet på maven.
Bliver katten efterladt alene i nogle minutter, lægger den sig til at sove, lukker øjnene og holder strømforbruget nede på et minimum.
Kattene er udstyret med en vellignende pels. De kan spinde og miauwe. Og de kan – ifølge fabrikanten – levere en ”trøstende og lystig oplevelse, som inspirerer til smil, latter og dejlige minder for alle aldre.”
Hasbros katte har nok ikke helt de samme evner som Sonys berømte Aibo robot hund, men hvis man primært går efter et kunstigt kæledyr at holde i sin arm, er Joy For All misserne sikkert helt fine. De spindende robotter fås med flere forskellige farver pels. De koster 100 USD eller ca. 715 kroner.
Britta Vestergaard
november 14, 2017Hvor kan jeg købe denne kat i Danmark?
Sergei
december 3, 2017Der er spændende læsning, men ualmindelig dårligt sat op hvis man er interesseret i at købe..
SÅ SKRIV VENLIGST HVOR KATTEN KAN KØBES
Kan se at Britta også har spurgt, men kan ikke se jeres svar
og såfremt den ikke leveres i eller til Danmark, så skriv det venligst
Send mig gerne en mail, med jeres kommentar.
mvh
S J