Home » Tablets, To go

KAN NY FIRE TABLET FRA KINDLE TRUE IPAD’EN?

Af Christiane Vejlø

Indholdspusheren Amazon har allerede leget seriøst med skærme i form af den ultrapopulære Kindle elæser. Med Fire tilføjer de en tablet til Kindle familien. Kunne Amazons Kindle Fire blive den tablet som endelig pressede iPad’en?

Apple har allerede spændt ben for direkte salg af ebøger gennem Amazons Kindle app i app storen, og det har nok også været medvirkende til, at Amazon med Kindle Fire selv vil tilbyde en endnu mere attraktiv salgskanal for indhold.

Amazon har over 18 millioner bøger, musiknumre, film og magasiner stående på netbutikkens virtuelle hylder og dem får man altså direkte adgang til med den nye tablet.

Det er ikke fordi Kindle Fire (Android) er i nærheden af iPad’en når det gælder, hvad den egentlig kan. Den har ingen kameraer, kan kun gå på wifi ikke på mobilnettet, den er på alle måder mindre stærk men til gengæld kan den noget iPad’en nok aldrig vil kunne. Den kan være billig! Med en salgspris i USA til omkring 1000 kr. er det en meget attraktiv tablet man får for pengene. Og med det store indholdskatalog Amazon har kan de tillade sig at presse prisen. Det kommer med andre ord til at tjene penge et andet sted end på hardwaren.

Kindle er i forvejen et respekteret brand og dem som måske allerede har lært at læse bøger på en Kindle kan ganske billigt få sig en opgradering som kan meget mere end en Kindle.

Det globale salg af tavlecomputere er et marked i stor vækst og der kommer hele tiden nye spillere til. Det ventes tredoblet i år til 60 millioner styk og vil ifølge analysefirmaet IHS iSuppli stige til 275,3 millioner i 2015.

Kindle Fire kan indtil videre kun bestilles gennem Amazon.com

En kommentar til KAN NY FIRE TABLET FRA KINDLE TRUE IPAD’EN?

  1. Jesper skriver:

    Man ser i USA at Kindle Fire stjæler lidt forbrugere fra Apple. Men ja det er nok mest på prisen Kindle konkurrer. Jeg glæder mig til den kan købes i DK. Tror det er en udemærket tablet til prisen.

Smid en kommentar:

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>