HTC TELEFON KUN TIL KVINDER
Af Christiane Vejlø
Der har været nogle forsøg på specifikt at fange kvinderne med mobiltelefoner. Der var Nokias læbestift- agtige model, der har været utallige i lyserøde modeller med tøsemønster og similisten, og så forsøgte Palm i USA at få gjort deres Palm Pre til en mommy mobile. Der var så ikke lige så mange kvinder, der gad købe en mortelefon. Gad du?
Nu går det rygter om, at der er en kvindetelefon fra HTC på vej. Men hvad mener HTC så at kvinder vil have? Jo det forlyder først og fremmest, at telefonen kommer i en grøn farve, der virker beroligende. Nu ved vi jo, at ordet hysteri er græsk og betyder livmoder, og kvinder i det hele taget er sådan lidt svære at håndtere og har brug for at blive bragt lidt til ro. Tak for det HTC!
Så er der selvfølgelig også indhold til kvinderne på telefonen. Masser af shopping apps, kalorietællere og det mest revolutionerende: Flotte wallpapers (sooo last century!). For ja let’s face it! Det er jo det eneste der rigtig betyder noget i vores liv. Så kommer telefonen også med et lille lyserødt smykke, som dingler fra siden og blinker, når mobilen ringer. Den hjælper os kvinder med at finde mobiltelefon i dametasken, hvor vi fjollede små hoveder jo aldrig kan finde noget som helst.
HTC kvindetelefonen går under arbejdsnavnet HTC Bliss.
Her er det så jeg utrolig gerne vil vide, hvordan du synes en mobiltelefon til kvinder skal laves? Hvad er væsentligt for dig? Hvilke apps er brugbare? Hvordan skal designet være? Og hvad synes du om HTC’s projekt? Er der overhovedet forskel på hvad mænd og kvinder kan lide?
Stine
maj 5, 2011Well, personligt mener jeg ikke, at der er noget behov for at customize telefoner til kvinder. Jeg kunne se et behov, hvis kvinder kun var venstrehånede og derfor havde man flyttet nogle knapper til én side, så vi lettere kunne betjæne den. Dette er ikke tilfældet og der er ikke i min optik behov for særbehandling. Endvidere appellerer lyserød og glimmer ikke til mig og så vidt jeg ved har farven lyserød ingen indflydelse på om skidtet virker! Mht indholdet, så er der jo mange måder, at man selv kan tilføje dette på, og derfor er der vel ikke et udtalt behov for, at dette skal være default på en telefon. Alt i alt vil jeg nok bare gerne have noget som virker, som har masser af funktionaliteter – og som har en brugerinterface jeg kan tilpasse efter behov.
Ida
maj 5, 2011FED ARTIKEL. Er så træt af at høre på det her med “kvinder” som en stor målgruppe, der kun går op i lyserød og udseende… Jeg har endnu ikke købt en telefon eller anden elektronik pga. farve eller specielt “feminint” design. Ja, udseende spiller da en rolle, men det er jo designet og ikke farven som afgører det for mig.
Er glad for at du gør på opmærksom på det, synes det er et problem.
F.eks. hver gang min mand og jeg går ud sammen for at købe nyt fjernsyn, telefoner eller lign. er det som om jeg er ikke eksisterende i sælgerens optik. Det ironiske er så, at det er mig der på forhånd har undersøgt spec.,priser, og viden om produktet…. Og når så jeg kan stå og rette sælgeren i hans salgstale ser han på mig, som jeg er idiot. MEN han taler stadig videre til min mand…. Lidt dumt når nu det faktisk er mig, der som oftest bestemmer hvad vi skal have (og oftest til den dobbelte pris af hvad min mand ville bruge)….
Cecilie
maj 5, 2011Jeg har diskuteret det med telefoner med mine mandlige kollegaer som mente, at feks HTC Desire HD IKKE var en kvindetelefon fordi den var for stor. Jeg mener, at størrelsenda netop gør den mere en kvinde- end mandetelefon. Den er jo for stor til en (mande-)bukse eller brystlomme men er helt fin til en håndtaske.
Problemet er jo nok, at mange gadgets udvikles af mænd som tror, at kvinder er nogle der bor på en anden planet og at deres gadgets derfor skal være HELT anderledes
Cecilie
maj 5, 2011Har faktisk også selv skrevet om smartphones til kvinder:
http://geekgirlrevival.blogspot.com/2011/02/pige-smartphones.html
Karina
maj 6, 2011Uf, hvor er jeg træt af den decideret nedværdigende behandling vi kvinder får, specielt når det drejer sig om elektronik. Det sidste “møde” med denne behandling var, da jeg var i Fona for at kigge på min nu nyerhvervede MacBook Pro (som er købt direkte via Apple!). Ekspedienten spurgte om jeg var bekendt med Mac, hvilket jeg svarede ja til. Tror i så gu-hjælpe-mig ikke, han begynder at forklare mig, at man kan opsætte mac`en så den kører fuldstændig som en Pc, med windows, microsoft osv. Hvis det var mit ønske, så havde jeg nok ikke valgt at købe en Mac?! Når jeg så spørger ham om data-roaming, i forbindelse med Mac´en og en Creative højtaler som de også sælger, så ligner han ét stort spørgsmålstegn! Jeg kunne ikke bruge ham til en dyt! Han havde mindre forstand på Mac`en som jeg havde. Det irriterer mig grænseløst, i den grad at blive nedgjort, når jeg har så meget mere viden, som den der står bag salgsdisken. Men ikke nok med det, jeg fik ikke svar på mine spørgsmål. Jeg må nok indrømme at jeg er ved at være en tikkende bombe på det punkt. Der skal rigtig meget til at få mit blod i kog, men jeg har nu et utal af gange oplevet mænd som behandler mig som retarderet på elektronik området. Bægeret er ved at være godt og grundig fyldt!