Hot Summer Edition af Elektronista Mag klar til download

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Så er det endelig blevet tid til endnu en udgave af Elektronista Mag til iPad og den strøg lige ind på toppen af iTunes! Der er fantastiske digitale tips, guide til nørdet køkkengrej, rejsetips til London, de sjoveste tweets og knivskarpe interviews med Esben Bjerre (Monte Carlo) og Jesper Buch (JustEat). Altsammen helt gratis til din sommerferie. Hent magasinet til iPad og iPad mini lige her. Har du ingen iPad så kik med i lightudgaven her.

Seneste edition af Elektronista Mag med Thomas Skov og Mette Lykke på forsiden strøg direkte ind til toppen af iTunes magasin hitlisten. I tog fantastisk imod Danmarks (faktisk verdens) første digitale livsstils-magasin og tusind tak for det! Siden har vi bare glædet os til at levere endnu et toplækkert, eksklusivt magasin med alt det bedste håndplukket fra den digitale verden gratis til alle vores venner.

Screen Shot 2014-06-15 at 2.18.31 PM
Elektronista Mag strøg lige til toppen af iTunes listen

Og vi har gjort os umage. Summer Edition af Elektronista Mag er grafisk flottere end nogensinde og med fede interaktive features. (Husk du kan scrolle ned ved mange artikler). Vi håber, du vil være med til at støtte projektet ved at downloade magasinet lige her, og meget gerne like og dele denne artikel og evt. skrive en anmeldelse i iTunes, så vi får nok downloads til fortsat at kunne producere magasinet. Hvis du abonnerer på Elektronista Inbox Magasinet (vores ugentlige nyhedsbrev) får du et prej, hver gang der kommer et nyt iPad magasin. Så går du aldrig glip af noget! Og så er jeg iøvrigt spændt på at høre, om du kan lide Elektronista Mag Summer Edition i kommentarfeltet herunder?

Tak til alle, der har bidraget! Intet Elektronista Mag uden jer! Og tak til Jesper og Esben for den super hyggelige formiddag i Kødbyen, hvor dygtige Ulrik Jantzen skød de fantastiske billeder du kan nyde i magasinet. Her er lidt stemning fra dagen.

Turn it on!
Christiane

Forside-Esben-Bjerre-Jesper-Buch IMG_2028 IMG_2049

IMG_2019

IMG_2022

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 2 =

6 Comments
  • Finn Svendsen
    juni 12, 2014

    Øv – hvad med os der ikke lige har kastet os i armene på Apple – kan vi til nød få en reduceret .pdf udgave ?

  • Katrine K
    juni 12, 2014

    Vi er nogle der er fuldstændigt ligeglade med hvad i laver til ipad osv – jeg ejer ikke apple produkter (bortset fra en oldgammel ipod nano) så jeg kan alligevel ikke læse det, når i kun udgiver på deres platforme :-(

    ligesom i åbenbart næsten kun kigger på apple produkter, når i anmelder apps :-(

  • Dinna AM
    juni 12, 2014

    Enig med de to forrige – hvad med os der ikke gør (og måske heller ikke kommer til at gøre) i Apple-produkter men stadig gerne vil kunne læse jeres tilsyneladende lækre magasin?

  • christiane
    juni 12, 2014

    Kære Finn og Katrine
    Tak for jeres kommentarer. Og jeg er glade for I gerne vil have magasinet på jeres platforme! Det ville jeg virkelig ønske vi kunne efterkomme, og tro mig vi arbejder på det. Sagen er dog sådan, at det koster rigtig mange penge at lave et interaktivt magasin og det skal finansieres på anden vis, når vi nu giver det gratis væk. Så enten skal brugerne betale, vi skal sælge flere annoncer eller vi må begrænse os til den platform de fleste læsere bruger. Og jeg kan se 85% af vores læsere bruger iOS, så det blev den vi gik med indtil vi har skaffet flere penge. Hvis I har en idé til hvordan vi får finanser til at flytte magasinet til andre platforme, så vil jeg rigtig gerne høre fra jer.
    Bedste hilsner
    Christiane
    PS. og jo vi lægger en browser version op inden længe :-)

  • Tine
    juni 19, 2014

    Jeg har downloaded magasinet og læst første udgave, men nu kan jeg ikke komme tilbage og se de andre udgaver. Hvad er tricket? Jeg har prøvet zoom, tryk, swipe men intet virker . Og jeg vil så gerne læse sommer magasinet :)

  • Mia Bastrup
    juni 20, 2014

    Fantastisk lækkert magasin med gode interaktive elementer. Flot og levende design!
    Det vigtigste er dog indholdet, og her lever det op til indpakningen. Relevante artikler, som er korte og klare i sproget. Så stor TAK!
    Konkrete kommentarer:
    1. Det tog sin tid at downloade den.
    2. Jeg kan ikke læse siden, der har overskriften Podcast. Den er totalt blank. Kender kun til overskriften fra indholdsfortegnelsen.