MEDIEMENNESKE- DERFOR SKAL DU PÅ TWITTER

6 Min læsning

Af Christiane Vejlø aka @christianevejlo

De traditionelle danske medier skal til at tænke på en helt anden måde, hvis de vil være her om 5 år. En af stederne enhver som arbejder med medier bør have som hjemmebane er Twitter- og det er der mange grunde til! Se 7 tips til Twitter succes nederst i artiklen!

Vi hører godt nok medierne tale om digital strategi men uden altid helt at forstå, at vi er midt i et gigantisk paradigmeskift. Det digitale er ikke noget som skal knopskyde som biprodukter fra avisartikler, tv-programmer og radioudsendelser. Den digitale måde at tænke på skal integreres strategisk og holistisk og ikke blot parkeres i en perifer digital afdeling, som får adgang til indholdet 3 minutter før publicering.

Brugerne ændrer vaner

Selvfølgelig vil de gamle mediehuse gerne være lige så store (og større), tjene lige så mange penge (og flere) og have lige så mange brugere (and then some) som de altid har haft. Men brugerne opfører sig anderledes end de plejer, de har nye forventninger og stiller anderledes krav. De sætter med andre ord dagsordnen. Finder de ikke hvad de skal bruge, er der masser af andre tilbud på de mange platforme som skyder frem. For hver 7 kroner det traditionelle indhold tjener ind kommer der 1 krone ind fra digitale initiativer. (MondayNote.com) Betyder det så, at man skal holde krampagtigt fast i det traditionelle (som vi ved er på vej ud) eller gøre en større indsats for at forstå og agere på de digitale præmisser, og erkende at de to måske ikke kan sammenlignes, og at medier simpelthen er på vej til at blive en helt anden form for forretning?

Kæmpekilden Twitter

Det er ikke kun muligheden for at dele og skabe trafik omkring egenproduceret indhold, som gør Twitter til et oplagt sted for enhver der arbejder med medier. Twitter er også en kæmpe kilde til viden, nyheder, research og kilder. Du kan på ganske få minutter finde frem til lige præcis den person du har brug for ved hjælp af dit Twitter netværk. Samtidig kan Twitter være med til at gøre brugeren synlig og respekteret indenfor særlige vidensområder. (Se f.eks. @KaareSorensen @kfriis @pernilleT @madskolby).

Mennesker er også medier – udnyt det

Er en dygtig medieperson som hver dag deler sit arbejde (og dermed både værdi og trafik) med flere tusind Twitter followers ikke mere værd for sin arbejdsgiver end en indadvendt medarbejder som fravælger sociale medier? Hvorfor ikke udnytte at mennesker nu også er medier, og at det kan arbejde til fordel for en overordnet linje?

I dokumentarfilmen Page One om udfordringerne hos New York Times ser vi den garvede stjernejournalist David Carr (@carr2n 436.514 followers) erkende, at han pludselig forstår konceptet og ikke kan forestille sig at arbejde uden. Nogle medier forbyder faktisk deres medarbejdere at være aktive på twitter, og den er helt galt. Hjælp gerne folk i gang og tal strategi for brugen af twitter, men troen på, at man som mediehus har patent på distribution hører til i forrige årtusind. Verden er åben.

Sådan kommer du igang (eller bliver stærkere) på Twitter:

Twitter kræver lidt tilvænning, og jeg vil mene, at du skal være aktiv i minimum 10 dage for virkelig at forstå værdien og SÅ er du også hooked. Det nytter ikke at sende to tweets og følge CNN og BBC og så give op. Du skal ville det og gå hele vejen. Her er et par tips til at komme i gang.

1. Hvordan skal min profil se ud?

– Du skal udfylde et par linjer med din bio. Brug den fornuftigt. Nævn de emner du Tweeter om og din arbejdsplads. Evt. link til en blog eller et site.

– Det er vigtigt du som det første får et profilbillede på. Hvis du lader “ægget” stå kommer din profil til at ligne en spamprofil. Brug et billede af dig selv.

– Find et godt Twitter “handle” (navn). Brug gerne dit eget med mindre det er utrolig langt. Du kan også bruge dit brand eller blognavn og stadig skrive personligt. @dynepusheren er et godt eksempel. Find et navn som er nemt at huske og stave. Undgå underscore og tal.

– Undgå at kæde dit Twitter handle helt sammen med din arbejdsplads @JonEkstraBladet Du får nok nyt job på et tidspunkt og så vil du ikke kunne tage profilen med dig.

2. Hvordan følger jeg de rigtige?

– Brug tid på at finde folk som er værd at følge, start med nogle stærke profiler og se hvem de følger. Følg folk hver gang du støder på et interessant tweet og følg folk du fører samtale med. Hellere for mange end for lidt i starten, du kan altid sortere fra.

– Se hvilke lister (af særlige faggrupper) andre har og abonner evt.

– Spørg på Twitter. Sig du er ny og spørg hvem folk synes du skal følge

– Lav dine egne lister som samler profiler indenfor forskellige genrer. Newsmedia og Danske digitale, kunne være en start.

– Hold øje med hashtagget #FFdk (followfridaydk), hvor brugere anbefaler gode profiler

3. Hvilke Twitter apps skal jeg bruge?

– Du kan bruge almindelige apps til f.eks.  iPhone eller Android.

– Du kan også vælge klienter som Tweetdeck eller Hootsuite til at skabe større overblik over dine lister og twitter feeds. Har du mere end én Twitter konto er det den bedste løsning.

– Hav altid Twitter åben som fane (eller som klient) på din computer, når du arbejder.

4. Hvor ofte skal jeg bruge Twitter?

– Twitter er et realtids medie som du skal betragte som en del af dit nyhedsinput 24/7. Det er derfor mere aktuelt end Ritzau.

– I starten kan du f.eks. tjekke twitter mindst 4 gange om dagen. Sæt eventuelt et ur indtil du har det i blodet. Så kommer det af sig selv.

5. Hvor meget skal jeg selv deltage?

– Det er god stil og også af mest værdi for dig selv, hvis du deltager aktivt.

– Del links fra gode artikler du læser. Vær ikke bange for at henvise til andre medier end dit eget.

– Del dine egne artikler som det første efter publisering. Så føler dine Twitter followers at de får ekstra værdi.

– Videresend værdifulde tweets du støder på (RT). Evt. med din egen kommentar tilføjet

– Stil spørgsmål. Svar spørgsmål. Brug favoritstjernen til tweets du godt kan lide eller for at vise du har set et Tweet.

6. Hvad med de der hashtags?

– Hashtags er den overskrift en samtale foregår under. Det fælles emne, sammenhængen, konteksten. #dkpol er f.eks. dansk politik. #dkmedier er danske medier. #mgp14 er melodi grandprix 2014.

– Brug og søg på hashtags #. De sætter scenen for samtalen og gør den mere søgbar.  Når du søger på hashtags kan du blive introduceret for gode twitter profiler fra hele verden.

– Lav særlige faner i f.eks. Hootsuite med vigtige hashtags hvor du ikke vil gå glip af nyheder.

7. Hvordan skal jeg Tweete?

– Kommenter på det du møder i løbet af dagen. Husk at linke.

– Del dine egne artikler og del andres.

– Brug humor og personlighed. Vis du er et menneske som har holdninger og humor.

– Tweet så kort som muligt.

– Vedhæft billeder af og til. Link evt. til din Instagram konto.

– Hvis du taler om nogen så husk at nævne deres twitter handle i sætningen. Ellers kan du godt virke som om du bagtaler.

– Hvis du starter et tweet med nogens navn f.eks.  @christianevejlo så er det tweet primært synligt for den person og jeres fælles followers. Du kan undgå dette ved at sætte et punktum først . @christianevejlo

Læs mere om Elektronista’s Twitter workshops.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 − 17 =

3 Comments
  • Lasse
    november 18, 2012

    Awearness awearness awearness :)

  • Peder
    november 27, 2013

    Ja jeg har nu været på Twitter i en måned, og jeg kan slet ikke undvære det så ja man bliver “Hooked” på Twitter ;-) så prøv det!

    Mvh @Reersø ;-))

  • Karin Herskind
    april 22, 2014

    GOD artikel, også for ikke-mediefolk. Er selv forholdsvis ny på Twitter og dybt afhængig. Det er et langt mere interessant medie end Facebook, netop pga de perspektiver som også nævnes i artiklen. Vores statsminister kunne lære noget af Jens Stoltenberg.