Home » AppBefaling, Børn, Fritid, Konsoller, Playstation, Spil, Xbox

SPILANBEFALINGER: DE SJOVESTE SPIL TIL MARTS

Er alt trist og gråt udenfor? Blæser det lidt for meget, og vil du hellere have hyggetøjet på og slappe af derhjemme med lidt hyggelig underholdning? Så har Elektronista en liste over de tre bedste spil til marts!

Alting glider afsti afsted i budding

Pudding Monsters er et spil der er lige så lækkert som en god omgang rigtig budding. Du skal skubbe små søde buddinge monstre sammen, så de bliver til en endnu større klump budding!

 

 

 

 

 

 

 

Udfordringen ligger i, at der pludselig kommer forskellige forhindringer i vejen for at sætte buddingen sammen, og når du samtidig også skal få buddingen til at lande det helt rigtige sted for, at få tre stjerner er der rigtig meget underholdning at finde i Pudding Monsters.

Klik på ikonet for at hente Pudding Monsters til din iPhone

Og så gør det ikke noget, at man bliver lidt lækkersulten af at skubbe budding rundt med ens iPad.

 Pudding Monsters fås til Android (Gratis), iPhone (7,-) og til iPad (7,-)

***

Tæl til 100 med Hundreds

Jeg havde aldrig i mit liv troet at tælle til hundred, men det er vitterligt alt hvad iPhone og iPad spillet Hundreds handler om. På skærmen er der en eller flere grå cirkler på skærmen. Holder du fingeren på en af de grå cirkler, så vokser den og indeni stiger et tal fra 0 til, jep, 100.

Hurtigt vokser spillets kompleksitet, så skal du holde styr på to cirkler, hvor tallet til samen skal give 100. Senere begynder cirklerne og bevæge sig, og så må de ikke røre ved hinanden. Flere og flere udfordringer bliver stille og rolig bygget op til et virvar af cikrler der skal holdes styr, men hele tiden handler det kun om en ting – Tæl til 100.

Hundreds er et af de mest vanedannende spil jeg længe har prøvet. Hver bane (der er selvføgelig 100 baner) tager et par minutter, så du kan hurtigt sluge et par baner i bussen, eller give den fuld hammer i sofaen og spille natten væk.

Klik på ikonet for at hente Hundreds til din iPhone eller iPad

 

 

Hundreds er et absolut must-have til din iPad eller iPhone. Spillet koster 32,- og er alle pengene værd. Men pas på! Det er stærkt vanedannende!

***

Metal Gear Rising: Revengeance

Jeg tror ikke at Quntin Tarrentino kommer til at lave spil lige med det første, men heldigvis har vi Metal Gear Rising: Revengeance i stedet. Det føles ihvertfald mere eller mindre som hvad jeg forestiller mig der ville ske, hvis hjernen bag Pulp Fiction, og senest Django Unchained, blev sluppet løs på et spil.

I “Revengeance” spiller du som (og hold nu godt fast) cyborg ninjaen Raiden, der er blevet sendt til et krigsherret land for, at redde diplomater og stoppe en stor ond organisation i, at overtage verden med nogle kæmpe robotter.

Historien er dum, men den er klar over det – så det er okay. Heldigvis er der action for alle pengene, og det er hvad der tæller når du svinger dit ninjasværd og skærer alt omkring dig i stumper og stykker. Ufortyndet lige på og hård underholdning.

Spillet fås til Xbox 360 (399,-) og Playstation 3 (399,-)

Hvilke spil ser du frem til at kaste du dig over i den nærmeste fremtid?

Smid en kommentar:

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>