Spil appbefaling: Her er tidsslugeren over dem alle

2 Min læsning

Af Mikkel Winther

Kan du tælle til tre? Noget så simpelt er, hvad der kommer til at sluge al din tid fra nu af.

ThreesElektronista

1 + 2 = 3

Mere har du ikke brug for at vide for at elske “Threes” til iPhone og iPad. Det er et genialt spil, der tager to minutter at lære og holder for evigt.

screen568x568

Threes er et meget svært spil at forklare, men lad os prøve: Du har en kvadrat med 3×3 felter. På den er nogle tal, som du skal skubbe henover hinanden, og det skal hele tiden blive til et 3-tal eller gå op med tallet 3.

Typisk finder du 1-taller, 2-taller og hvis du er heldig et par 3-taller. Målet er at få lavet tallene om til 3-taller, og bagefter lægge to 3’ere ovenpå hinanden, så de giver 6, og så to 6’ere ovenpå hinanden og så videre, indtil du ikke kan mere.

Genistregen i Threes er det utroligt simple koncept med 1 +2 = 3, og hvordan det så stille og roligt vokser til 12 + 12 = 24 og så videre. Det handler hele tiden om at se muligheder i at sætte tal sammen og undgå ikke at miste mere end en time af gangen til spillet – for det er vanedannende som bare pokker.

For så snart man har fanget konceptet efter et lille minut, så går det fra at være et uoverskueligt tal-helvede til et af de smarteste og mest vanedannende spil, du længe har prøvet. Det er Flappy Bird for Sudoku-elskere.

THREES_trailer

Når du så har spillet dit spil færdigt, kan du dele din highscore på Twitter eller udfordre venner via Gamecenter. Det bliver hurtigt en kamp om at slå highscores og ikke mindst tælle til tre.

Threes fås til iPad og iPhone, og spillet koster 13kr.
Kan du slå vores bedste highscores?

ChristianeTweet

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × 2 =

No Comments Yet.