Af Christiane Vejlø
Langdistance elskende kan nu dyrke wifisex kompelt med trådløse devices, app og videoopkald. Farvel telefonsex, goddag gadget hanky panky.
Først var der røgsignaler, så brevduer, så morsekoder og så postbud. Det kan godt være et brev kunne bringe hede tanker frem og tilbage mellem elskende par, men lidenskaben var ligesom lidt forskudt.
Så kom der telefonsamtaler, SMS, Skype og Facebook og langdistance lidenskab blev bare lidt sjovere. Vi vil hele tiden gerne tættere på hinanden selvom vi ikke er det, men kærestesjov i real time giver meget mening. Også selv om der skal involveres gadgets.
Nu kan langdistance kærlighed (næsten) fuldbydes med digital simuleret sex ved hjælp af to LovePalz som begge går trådløst på nettet mens de er forbundet med en app på smartphonen. Den mandlige part får en Zeus- et slags blødt, hult rør med en pumpe mekanisme så røret kan blive mere eller mindre stramt. Den kvindelige part får en dildolignende stang ved navn Hera (Zeus kone -til jer der lige mangler en mytologisk forklaring på navnene).
I korte træk bevæger Hera sig i takt med mandens bevægelser i Zeus som tilsvarende strammes efter kvindens reaktion omkring Hera. Almost like the real thing.,,,,eller hvad?
LovePalz er et kickstarter projekt som du kan læse mere om her. 2479 mennesker har indtil videre bestilt sættet som koster 94 $ for et sæt med både Zeus og Hera.























