SCRABBLE PÅ SKÆRMEN

2 Min læsning

Af Anne Mette Beck

Scrabble vil også være med på den digitale bølge og har udgivet en version til iPhone, iPod touch og iPad, hvilket efter min mening, er intet mindre end awesome.

Vi har allerede set, hvordan Bezzerwizzer har skiftet brættet ud med en digital platform og er blevet en online quiz. Trivial Pursuit er også gået den digitale vej og er blevet udgivet til både Wii, Xbox 360 og Playstation.

Det der gør det awesome er, at man kan spille over lokalt netværk, hvilket er præcis som at sidde ved spisebordet med spillepladen på bordet og hver sin række med bogstaver. Sidder man en aften og vil spille en mere hi-tech udgave af Scrabble er det ganske simpelt, hvis bare man er indehaver af en række bærbare Apple produkter.

Det første man gør, er at hente spillet til iPad, der fungerer som spilleplade. Herefter finder hver spiller enten iPad, iPhone eller iPod touch frem og finder den gratis Tile Rack på iTunes. Disse fungerer nemlig som holderen til bogstaverne man skal bruge til at skrive ord med. Herfra fungerer spillet helt som det plejer. Bare meget sejere. Man skiftes selvfølgelig til at skrive ord og måden man får bogstaverne fra sin iPhone og ned på pladen på iPad’en er simpelthen bare at swipe henover skærmen med fingeren på de bogstaver man vil bruge, hvorefter bogstaver kommer frem på iPad’en på bordet og man kan hive dem hen på spillepladen.

Spillet er desværre ikke på dansk endnu, men til gengæld er der indbygget engelsk ordbog, så man kan tjekke om de ord man vil skrive tæller eller ej, og dermed slipper man også for diskussionen om ens ord gælder eller ej. Så aldrig mere dårlig stemning henover et dejlig spil med ord.

Jeg er vild med ikke at skulle have kasser med spil stående til at samle støv? Hvad tænker du kære læser?  Kommer du til at savne at fylde hylderne med brætspil?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve + 4 =

1 Comment
  • Serina
    oktober 10, 2011

    Jeg spiller pt. scrabble med mine søskende via “Wordfeud” – når jeg lige har et par minutter til overs i løbet af dagen :) vores spil kan tage mange dage, da man først bliver kastet af/taber efter inaktivitet i 72 timer…hyggeligt.